Hvordan forløb den 24 december

[rokken]

Parkie

Jul i forrige århundrede
Man skulle næsten tro at jeg er en gammel nisse, men så langt skal vi faktisk tilbage, for jeg blev født på Als i 1948. Jeg husker tydeligt min barndoms jul. Der var trange kår denne gang, så vi var blandt de børn der hvert år op i mod jul fik nyt tøj fra top til tå ved Dronning Ingrid. Som regel var det en ældre mand fra byen, der kom med en stor kuffert tøj, som vi så måtte vælge hver et sæt fra, men da jeg var omkring 10 til 12 år blev jeg inviteret over i præstegården i nabosognet, hvor Dronning Ingrid selv stod for tøjuddelingen. Jeg fulgtes med en anden pige der også skulle derover. Begge havde vi mindre søskende, men de måtte pænt vente derhjemme indtil manden med kufferten kom. Jeg kan tydeligt huske det store øjeblik døren gik op og det var min tur til at få nyt tøj af selveste Dronning Ingrid – et flot plisseret nederdel i skotskternet uld med en rød bluse til. Bagefter fik jeg lov til at trække et lille lod som lå i en lille skål. Jeg glemmer aldrig da hun sagde: Tillykke du har vundet en dukke. Desværre kunne jeg ikke få den med hjem med det samme, den ville blive sendt med posten. Jeg kan li’ så tydeligt huske da posten kom med pakken. Jeg var ikke i skole den dag, for jeg havde fåresyge.
Han har sikkert været meget nysgerrig – tænk at skulle aflevere en pakke fra Amalienborg uden at få at vide hvad den indeholdt, - så han havde skam ikke travlt med at komme videre på ruten, før han havde set indholdet, en sød babydukke med lysegult hjemmestrikket tøj på.
Fortsættelsen må vente lidt, da jeg har svært ved at skrive lige nu p.g.a. rysten.

2. del af Jul i forrige århundrede

Min far arbejdede som traktorfører på en stor gård et par kilometer fra mit barndomshjem, så en del af lønnen var den store gris, som han i december kom hjem med i en stor trækasse bag på traktoren. Grisen stod så i kassen til tidligt næste morgen, hvor slagteren kom og skød den. Mor havde inden da været oppe for at tænde op under gruekedlen, så der var varmt vand når grisen skulle skoldes. Den kom så op at hænge på en stige med et lagen over indtil den skulle parteres næste dag.
Den sidste weekend inden jul, tændte mor igen op under gruekedlen, for så skulle der vaskes. Det var en dag vi glædede os meget til, for så skulle vi med rutebilen til Sønderborg for at se juleudstilling sammen
med vores far, mens mor stod derhjemme i røg og damp og knoklede løs på sit vaskebræt.
Lillejuleaften skulle vi altid tidligt i seng, for hvis lyset ikke var slukket når julemanden kom for at pynte juletræet, så gik han bare igen, og så fik vi jo ingen juletræ, så det var nok den dag i hele året vi adlød mest.
Næste morgen var døren til den fine stue blevet låst og rullegardinerne var trukket ned hele dagen.
Det var en laaang dag for vi tre piger, inden vi kunne sige tak for mad. Så kom vi med mor ud i køkkenet, hvor vi hjalp med at tørre bestik af, mens mor selv tog sig af det fine porcelæn, inden hun tog forklædet af, og vi kunne gå ind i stuen igen. I mellemtiden havde julemanden så været, for dobbeltdøren ind til den fine stue var slået op og juletræet stod tændt med al sin glans og der lå gaver under træet, som vi ikke måtte røre ved før vi havde danset og sunget Glade Jul og Højt fra træets grønne top.
Gaverne var nemt talte, for ud over den vi fik fra mor og far, var der også en fra bedstemor og bedstefar i Nordjylland. Det var næsten altid strikkede vanter eller sokker, men der lå aldrig gaver fra bedstemor og bedstefar i Vestjylland, for de sendte gerne en skilling, som mor så skulle købe appelsiner og slik for.
Mor var ud af en søskendeflok på tolv, så bedstemor og bedstefar havde heller så meget at slå til søren med, men sådan var det jo den gang. - Meen! – Det havde bondemanden, som far arbejdede for, så til gengæld, for der lå gerne en ekstra stor sæk under juletræet med legetøj og godter til os tre piger.
Jeg husker især det år da vi blev de lykkelige ejere af et doktorsæt
Vi skiftedes så til at være doktor, men vi manglede jo medicin, så vi gik på jagt i mors gemmer og fandt da også noget at smøre med. Det ville mor aldrig opdage, men ak! – det skulle vi aldrig ha’ gjort, for der gik ikke længe før vi alle tre skreg om kap, fordi det sved og brændte i hele ansigtet, efter at vi havde været under medicinsk behandling i hinandens privatklinik. Det viste sig at vi havde smurt hele ansigtet godt ind i Algesal, som var et middel mod led og muskelsmerter. Efter denne oplevelse kunne vi sagtens kurere hinanden uden brug af medicin.
Det var et par af mange minder fra min barndoms jul i 50’erne

2006
Da jeg i dag spurgte Rasmus hvad han havde fået i julesokken til morgen, kiggede han på mig og sagde:
Det var faktisk ikke sjovt mormor, for der lå kun en vatpind til at rense ører med og slet ikke andet.
Jeg kunne da kun give knægten ret i at det ikke var spor sjovt, Indtil han fortalte, at det var fordi de ikke ville høre hvad der var blevet sagt til dem, så nu skulle de have ørerne renset, så de bedre kunne høre.
Da vi var børn havde vi ingen julesok. Vi satte vores ”pusser” ( hjemmesko ) i vindueskarmen, når vi gik i seng,
og hvis vi ikke havde været søde, lå der næste dag et stykke kul eller koks i skoen.
Ja hvad kan den julemand dog ikke finde på,

Hilsen Parkie