Forside Forum Link/Download Chat Genveje Medlemmer Min Profil Kalender FAQ

Viser resultater 1 til 10 af 38

Emner: Hvordan forløb den 24 december

Hybrid View

Foregående indlæg Foregående indlæg   Næste indlæg Næste indlæg
  1. #1
    Tilmeldingsdato
    07 Jan 2007
    Geografisk sted
    6400 Sønderborg
    Indlæg
    1.210
    Vi har holdt en skøn jul.

    Da min søster er flyttet til en 2-værelses rækkehus, blev det holdt hos min søsters datter: Lotte.

    Tommy (min kæreste) lavede flæskesteg, waldorf salat og risalamande.

    Vi var 12: min niece, Lotte og hendes mand Peter. Peter (tyske) forældre, Otto og Monica. Lottes mor Anna og hendes forlovede Peter (han kom først senere, da hans forældre er gamle og syge). Annes sønner Torben og Asbjørn, og Asbjørns søn Daniel. Og vi andre, Tommy, mine sønner Per og Dan, og mig selv.

    Vi fik lækker mad plus and, brune og hvide kartofter, rødkål og god sauce.
    .
    Raflespil med små pakker i eftermiddags. Super sjovt.

    Dansede om juletræet og sang.

    SÅ skulle vi pakker gave ud. PY HA - der var mange.

    Kaffe, risalamande, konfekt, småkager, slik - der manglede ikke noget.

    Dagen efter (altså i dag) skal vi hen til Lotte og Peter og spise rester.
    supersine669

    carpe diem

  2. #2
    Tilmeldingsdato
    14 Jan 2007
    Geografisk sted
    Vejle
    Indlæg
    43
    Hvor er det dejligt at høre om jeres juleaften.

    Mine drenge og jeg fejrede jul d. 23 da deres far skal have dem til jul i år. Vi var kun os selv, da jeg er blevet alene her d. 21 december desværre. For ikke at skulle sidde helt alene i går, havde nogle gode venner inviteret mig op til dem sammen med min lille hund, og det var dejligt ikke at skulle sidde alene og have ondt af mig selv.

    Glædelig jul til jer alle....jeg håber 2010 bliver mit år - jeg trænger virkelig til noget medgang snart
    Strikkemor
    Medlem af Falkeklubben

  3. #3
    Tilmeldingsdato
    03 Apr 2008
    Geografisk sted
    Morup Mølle, 7755 Bedsted Thy
    Indlæg
    8.847
    Vi havde også en stille og rolig jul, min mor, min lille søster og jeg. Vi fik træet ind i går eftermiddags og jeg fik sat foden på bistået af min søster og så pyntede vi træet mens min mor var i kirke (vi var småsløje - jeg med forkølelse og ondt i halsen - så vi var ikke med i kirke). Og jeg holdt øje med anden, som min mor havde sat i oven inden hun tog i kirke (125 grader med langtidsstegning). Da min mor kom hjem lavede vi middagen og min mor og søster dækkede bordet. Da vi havde spist andesteg, med rødkål, brunede kartofler, hvide kartofler, sovs og en blanding af tyttebær og solbær (det smagte bare godt), slappede vi lidt af og jeg fordelte pakkerne under træet og så sang min mor og søster julesange og salmer. Det lød faktisk godt. Jeg havde jo ingen stemme, så jeg kunne ikke synge med. Og så pakkede vi ellers gaver ud. Til sidst læste min mor vores julekort højt (det er en god tradition). Men vi var for trætte til Peters jul. Så det bliver nok i dag eller i morgen, den skal læses.

    Blandt alle mine julegaver (kalendere, sokker og nogle bøger - bare nogle af dem) fik jeg et nyt betræk til min gamle, døde stol og en bog, som jeg selv havde købt på internettet. Du kan nok kende den, Janjac! Den fik jeg af min søster.

    Juleting og gaver 003.JPG

    Juleting og gaver 004.JPG

    Juleting og gaver 005.jpg

    Det andet billed er et tæt på billed af stolebetrækket. Min mor har selv syet det.

    Der er flere ting i bogen, som jeg har meget mod på at få strikket. Tak fordi du viste os bogen, Janjac!


    Farveglad, håndarbejdstosset kreativ garnpige!

  4. #4
    Tilmeldingsdato
    02 Feb 2007
    Geografisk sted
    tel aviv israel 60190
    Indlæg
    129
    selv om keg bor i det hellige land holdes her jo ikke jul
    meen lidt jul skal der dog til, da mine børm især maya elsker jul og gaver
    så igår havde jeg lavet risengrød til aftensmad med mandel samt gave og en rød dug på bordet derefter fik de hver en gave og iår fik jeg også en , ringede til min mor fpr at høre at alt var godt der og det var så det
    her er det hverdag men til aften fik vi en ikke helt vellykket andesteg der er ikke meget på en anden her
    men lidt jul har det da været
    mennesket har mulighed for glæder uden tal
    den ædleste af alle
    er at kunne når man skal

  5. #5
    Tilmeldingsdato
    06 Dec 2007
    Geografisk sted
    4760 Vordingborg
    Indlæg
    1.526
    Hos os holdt vi juleaften den 23., for der kunne vi samle alle vore fire drenge, 4 svigerdøtre og 2 børnebørn = 12 stk. Desværre var vores bonusbarnebarn på 3 år småsyg med dårlig mave, feber og havde slet ikke fået sovet i løbet af dagen på trods af sin mor og vores søns store anstrengelser, så det blev lidt for meget for ham. Han fik dog set og vinket til julemanden der kom med en stor sæk gaver som han sætte på vores terasse, før han blev kørt ud til sin far. Den lille dreng der i forvejen ikke havde det godt, har det heller ikke så godt når der er mange mennesker samlet, og da vi først kunne spise ved godt 19-tiden, da den ældste af knægtene jo først skulle lukke sin butik, ja så var det den bedste løsning. I stedet holder vi så en lille efterjuleaften den 29. for ham, hvor han så kan pakke sine gaver op her. Vores biologiske barnebarn på knapt 2 år holdt ud til kl. 23.00, men så var hun også færdig, som det ses på billedet.
    Gaver var der en overflod af, men med 12 mennesker der hver skulle have fra hinanden på kryds og tværs, og de to mindste der virkelig fik så hatten passede, ja så var det lige før gulvet var for lille.
    Vi havde fået en nabo til at lege julemand, og begge de to små tror fuldt og fast på julemanden, og da Sille og hendes mor og far skulle hjemad, sagde hendes far til hende, at hun lige skulle sige tak for julegaverne til os alle sammen. Ved I hvad hun sagde? "Tak Julemand"! Jooo, de får vist en opgave om nogle år, når de skal have fortalt hende, at julemanden ikke findes rigtigt.

    Middagen bestod af webergrillet flæskesteg, lidt andebryststeg og alt hvad dertil hører. Risalamanden med mandelgaver ventede vi med, til vi havde pakket nogle af gaverne op, så maden lige kunne synke lidt ned.

    Den 24. var der så kun manden, vores hjemmeboende søn, og det ene sæt søn og svigerdatter der ikke skulle til modsatte familie, så det var en stille, rolig og hyggelig aften for os 5.

    Lige nu sidder jeg og slapper lidt af, bordet er dækket til julefrokost i morgen, hvor vi bliver 16, det af maden der kan forberedes er klart, og menuen er: Marinerede sild, krydder- og karrysild, stegte sild i eddike, røget laks, rejer, fiskefiletter, tarteletter med høns i asparges, mørbradbøf med bløde løg, lune deller med brunede kartofler og ostefad med frisk frugt samt diverse tilbehør som det sig hører til. Senere skal vi så have lidt kaffe med guf og hjemmelavet konfekt.

    Slutte vil jeg ønske Jer alle her på Rokken en rigtig glædelig bagjul og et godt og lykkebringende nytår!
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvarer
  • Du kan ikke vedhæfte
  • Du kan ikke redigerer din post
  •