Vores juletradition: Tallotteri.
I vores familie har vi en tradition med at spille tallotteri (kald det endelig ikke ”bingo” eller ”banko”) mindst én gang i julen. Selve spillet er et meget gammelt spil fra 1800 tallet. ”Pladerne” med tallene på kaldes ”Sedler” og vi spiller kun om ører med gamle, udgåede mønter: 1 ører, 2 ører, 5 ører og 10 ører.
Hver spiller bestemmer selv, hvor mange sedler vedkommende vil spille med. Vi får uddelt ca. 1 kr i småpenge hver. En seddel koster 10 ører og inden vi kan begynde at spille betaler vi for vores sedler (det gør vi også ind imellem, når ”banken” ikke kan køre mere).
En person bestyrer banken og en råber tallene op (men spiller selvfølgelig også selv med). Vi har så ”kompåelse” = papbrikker, som vi lægger over numrene på sedlerne efterhånden som de bliver råbt op. Man råber 10 tal op (de 2 sidste hedder: viceoget og oget). Når de 10 tal er råbt op gælder det om at regne ud, hvor mange penge man skal have fra banken.

2 tal i samme vandrette række på samme seddel hedder: en amme og er 3 ører værd.
3 tal i samme vandrette række på samme seddel hedder: en trine og er 6 ører værd.
4 tal i samme vandrette række på samme seddel hedder: en kvarterne og er 9 ører værd.
Alle 5 tal i samme vandrette række på samme seddel hedder en kvine og er 12 ører værd.
Alle andre tæller kun for 1 ører hver.

Så får man sin gevinst, fjerner kompåelsen og begynder igen at råbe op.
Når der ikke er nok penge tilbage i banken, så betaler man igen (det kaldes at ”sidde ind”) 10 ører pr. seddel. Når vi har spillet og ”siddet ind nogle omgange, så spiller vi af.
Så gælder det om at være den første til at have en amme, trine, kvarterne eller kvine.
Så får man de penge ”bankdirektøren” har bestemt, at der skal være i gevinst til hver vinder. Er der 2, som har amme, trine, kvarterne eller kvine samtidig, kan de evt. dele beløbet. Når sidste gevinst for ”kvinen” er udbetalt, så stopper vi og skal så regne ud, hvor mange penge vi har vundet/tabt i alt. Evt. over eller under 1 kr. Har man mere, har man vundet og har man mindre, så har man tabt.

Ja, vi hygger os, snakker, spiser slik og småkager og drikker sodavand til.
Nogle af numrene har navne eller andre betegnelser:
1 = en alene
5 = Mors lille orm
7 = (skal synges): ”Fy nr. 7 du har spildt på din trøje, nu tør du ikke komme hjem til din mor”.
9 = nimmernu
14 = patent nr. 14 gi’r hul på skjorten.
16 = den havhovede hvidørn (den hvidhovede havørn)
18 = patent nr. 18 gi’r godt med vatten (vand)
19 = nimmernutten
22 = svanehalsene
28 = den for en ung pige så farlige alder
40 = Kaptajn Poulsen (eller Mors lille æsel)
48 = Ånden fra 48 (Krigen 1848)
63 = 63 sitter (sidder) leger med en lus på tavler, har han lov til det, Hr. Lærer?
64 = Ånden fra 64 (Krigen 1864)
77 = Støvlerne
90 = Gamle Ole.
Der er også et tal, der hedder: På Jerusalem det ny. Men vi kan ikke huske, hvilket nr. er. Det stammer fra en meget gammel salmebog og det er en salme, der hedder sådan. Så det er et salmenr., vi har glemt.

Tallotteri 003 (800x760).jpg

Tallotteri 004 (371x800).jpg

Tallotteri 005 (800x607).jpg

Tallotteri 001 (800x474).jpg

Vi havde besøg af en arbejdskammerat til min søster i går eftermiddags og vi spillede. Han synes, det er sjovt at spille sammen med os.

Der kommer også nogle billeder:

1. Der er 2 størrelser sedler.
2. Det er lidt af vores kompåelse.
3 og 4. Er de gamle talbrikker, som vi stadig bruger. Nogle er så slidte, at man skal vide, hvilket nr. den har, for at kunne råbe nummeret op. En af dem (nr. 68) er gået midt over og der er en streg og prik, der viser, hvilken vej den skal vende.

Jeg lovede for længe siden Hundeuld, at fortælle om tallotteriet herinde. Nu er det gjort.

Har I andre nogle specielle traditioner?