Efter vores kobberbryllup lavede jeg takkekort i bøttekortstr. Der var lige lovlig meget fart på, så billederne er ikke blevet for gode.
Men selve kortet er gammelt fotopapir fra dengang gemalen rodede med selv at fremkalde billeder - altså før min tid... Billedet på forsiden er et udsnit af den meget smukke æresport, som familien lavede til os. Hjertet indeni kortet er ligeledes fra æresporten.
Jeg ledte højt og lavt efter "Tak" i kobber uden held. Men Tut gav mig det fif at farve sølvstickers med en kobbertusch. Den har jeg også brugt til kanten.
Slutteligt, så er båndet genbrug fra kaffebordet, hvor jeg hele vejen ned på midten lod det snirkle sig imellem små deko'er og lys. Bånd mage til var brugt i stort set alle de deko'er, jeg lavede til den dag.