Bedste og Elias 13 dec (1)_400_150.jpg
Elias gik og puslede inde i stuen hvor kommoden stod , nede i den nederste skuffe var der et lag avispapir, det skulle undersøges om der lå noget nedenunder det og der var sandelig noget dernede under avispapiret nogle gamle glansbilleder af engle. Bedste hvad brugte man de gamle engle til, råbte Elias ud til i køkkenet, Bedste kom ind til Elias og kigge med, ja ser du Elias det er ikke din mors, men mine gamle glansbilleder som jeg ikke har set i mange år, jeg troede at de var blevet væk , det er nok din mor der har gemt dem der, for hun måtte ikke lege med dem kun kigge, så for at drille mig har hun lagt dem under avis papiret.
Jeg fik dem da jeg var 8 år af min moster, det var noget meget fint at have dem, der var ikke ret mange der fik sådan nogle glans billeder fordi de var så dyre. En dag havde jeg dem med i skole for at mine skole kammerater skulle se dem, blev vores lærerinde helt rundt på gulvet for efter at pigerne havde set dem, tog hun dem med ind på lære værelset for at de ikke skulle komme til skade.
Når du har kigget på dem Elias må vi heller finde et sted hvor de ikke tager skade af at ligge, for sådan nogle gamle glansbilleder er meget dyre i dag.
B%20&%20E%20advent%202.jpg
Forklaring:
En engel (fra græsk angelos, "sendebud" eller "budbringer") er i mange religiøse traditioner et åndeligt væsen, som hjælper eller tjener for en gud eller guder, eller som mellemled disse og mennesker imellem.
Engle ses ofte afbilledet som børn, som flyver rundt og spiller på en lang basun eller harpe, og optræder traditionelt i forskellige variationer af julepynt
http://da.wikipedia.org/wiki/Engel
Tegning: Annesofie
Tekst: hundeuld
Lidt ekstra oplysninger fra Esbjerg Byhistoriske Arkiv:
13. december: Lys i mørket - Luciaoptogene
Lys i den mørke årstid har altid haft stor betydning, og i dag er Lucia-optogene del i juleforberedelserne, selv om de intet har med jul at gøre.
Lucia kommer af det latinske ord lux (lys). I følge legenden døde Sankta Lucia som martyr for sin kristne tro på Sicilien i 304. Hendes helgendag var 13. december, der var årets korteste dag efter den julianske kalender, indtil den ved overgangen til den gregorianske kalender i Danmark i år 1700, i Sverige i 1753, blev 21. december. Især i Vestsverige var der opstået særlige traditioner i forbindelse med »lussenat«, den lange nat mellem den 12. og 13. december. Dyrene fik »lussebitar«, inden gårdfolkene selv spiste »tre frokoster før dag«. Trods flytningen af vintersolhvervet – og det traditionelle ædegilde blev afholdt i selve juledagene – levede Lucia-festen videre som en lysfest.
I slutningen af 1700-tallet medbragte tyske håndværkersvende en juletradition fra egnene omkring Rhinen, hvor en hvidklædt pige med lys i håret gik rundt og delte godter ud. I Sverige blev det til Lucia-optoget med en luciabrud i spidsen, fulgt af hvidklædte piger med lys i hænderne.
Afholdsforeninger, aviser og ugeblade var storarrangører af Lucia-optog i Sverige i mellemkrigstiden. Som en slags skønhedskonkurrence var det godt pressestof med gode billeder af »den gamle, smukke tradition«.
Frantz Wendt, den danske generalsekretær for Foreningen Norden, var begejstret og fik i december 1942 Svenska Klubben til at introducere skikken i Danmark. Her slog den hurtigt an, fordi den gav en besat nation fælles håb om en lysere fremtid.
Luciaoptog ved Foreningen Nordens december fest på Hotel Esbjerg, Skolegade 31 den 11. december 1953. Forrest ses nærmest messeklædte drenge (på svensk hedder de »stjärngossar«) med høje, spidse hatte med påklistrede stjerner. Dernæst følger Lucia-bruden med lys i kransen på hovedet og til slut ses brudepigerne. Foto: Knud Rasmussen. EBA 50129-050.