ja - jeg har jo haft gang i en del dukkehuse, men lige pt. ligger de alle stille, fordi jeg er på barsel. Jeg har dog fundet et nyt projekt. Min svigermor har længe gerne ville have et dukkehus, som hun kunne have i legerummet til børnebørnene. Jeg så dette i vinduet i en genbrugsbutik og tænkte - ja det kan jeg da godt gå og hygge mig med at få sat i stand.
Her er billederne fra da jeg tog det hjem. Jeg er snart færdig med at male det og så kommer der en ny serie. Men jeg kan allerede nu røde, at der er noget lyserødt i vente ;-)
Jeg er nu næsten fået has på malerarbejdet, for er der noget, jeg er dårlig til, så er det at male. det hjalp dog, da jeg fik købt en meget lille malerrulle i bauhaus, den er virkelig lille og let at få ind i alle hjørner. når jeg maler med pensel, får jeg altid striber og jeg har ikke rigtigt tålmodigheden til det.
men nu er det næsten overstået.
jeg har også fået lavet vinduskamme. det er de brede ispinde, som jeg har klippet til med en rosensaks og slibet med lidt sandpapir. de mangler nu at blive lakeret og lige efterlimet. synes de bryder alt det hvide. jeg skal også have fundet på en dekoration til de ydre vægge.
og så er der jo den lyserøde overrskelse. et af de børneværelser, jeg husker bedst, er da jeg er en hesteglad lille pige på omkring 12 år. jeg får et af mine ynglingsværelser; hestetapet og lyserødt loft! jo det var tider, og dukkerhuset er jo til to piger + deres farmor, så der skulle selvfølgelig være et lyserødt loft ;-) satte lidt malertape op og malede med rullen, det var ganske let.
Så er der lagt fliser i badeværelset. jeg har ellers været meget tøvende med at lægge dem, da jeg ikke vidste hvordan man kunne sætte dem fast, så det ville holde. da vi så var ude og se på fliser til vores eget hus, så fortalte en medarbejder mig, at de lavede deres udstillinger med lim. så jeg har limet dem fast med den tube lim, I kan se på billedet og de sidder bare godt fast. svigerfar og min mand har tjekket, at de ikke kan rykkes løs. jeg lavede en prøve først for at tjekke om det kunne holde.
så har jeg sat postkasse op, sat spejlet fast og lavet en håndklæde holder af en smykkedims til en ørering, der lige er sat fast med et søm.
Har også lavet skillerum til værelserne af små ispinde, vil bruge større pinde til gulvbrædder, men da der ikke er døre i rummene, så vil jeg markere værelset fra gangen på denne måde.
så gav jeg den et godt nap i dag og blev endelig færdig. Der er malet og syet til den store guldmedalje :-)
I morgen henter min svigermor dukkehuset. det er til hende, jeg har lavet det. hun har nemlig også børnebørn, som er piger og ville meget gerne have et dukkehus til legeværelset. nu håber jeg, at det vil gøre lykke. det har været sjovt at lave. det meste af tilbehøret, har jeg malet, syet eller hæklet selv :-)