Jeg sad lige og kom i tanke om en samtale jeg havde med en hjemløs til festugen her i Vordingborg sidste år. Der er nogle hjemløse der kommer til festugen år efter år, og et par af dem havde fået stjålet bl.a. deres Hus Forbi jakker, mens de sov om natten. Dem gav vores børnebørn en skilling, og vi kom lidt i snak på den måde. Han fortalte, at han fik strømper fra varmestuestrik, men om jeg ikke ville give en oplysning videre til "de dejlige damer der strikker til os hjemløse".
Så det gør jeg her: Han bad om at strømperne ikke blev strikket så brede, for os hjemløse, som han sagde, er jo tit ret tynde, også oppe omkring benet, og så varmer strømperne ikke, og de ruller rundt omkring foden, når de er for brede, og det er ikke rart.
Så det være hermed gjort - god påske derude