Forside Forum Link/Download Chat Genveje Medlemmer Min Profil Kalender FAQ

Side 3 af 4 FørsteFørste 1234 SidsteSidste
Viser resultater 21 til 30 af 38

Emner: Hvordan forløb den 24 december

  1. #21
    Tilmeldingsdato
    13 Feb 2007
    Geografisk sted
    dalby , 4690 haslev
    Indlæg
    703
    Min juleaften var stille og rolig som den plejer ...som vanligt holdes den hos svigermor og jeg står for at lave maden . For at det ikke skal blive stressende , forbereder jeg hvad jeg kan hjemmefra , de brunede kartofler bliver lavet lige før vi skal spise , svigermor laver sovsen og hjemmelavet rødkål .... da vi havde spist blev der givet gaver ( vi var kun 4 ) og så blev der spist ris ala mande som jeg også har lavet . Så ser vi lidt fjernsyn og får kaffe , så er det ved at være på tide vi vender næsen retur ( fra Skælskør til Dalby ) . Det var den juleaften ...

  2. #22
    Tilmeldingsdato
    08 Mar 2009
    Geografisk sted
    6000 Kolding
    Indlæg
    460
    God-hyggelig-jule-morgen

    Håber i alle havde en dejlig juleaften. Her hos mig var vi 4 i alt. Min søns far, min søn, datter og mig selv. Vi fik bøffer og risalamande. Mellem retterne spillede vi pakkespil, hvor der var pakker nok til at alle kunne få. Det var hyggeligt. Derefter risalamanden hvor sønnen løb med mandelgaven. Så blev der pakket gaver op, og til slut spillet Wii - vi spillede golf, bowling og baseball. Golf var ikke lige mig, så jeg ryddede lidt op i køkkenet mens de andre skød kugler afsted i alle mulige - og umulige - retninger. Tihi.

    Ønsker jer alle nogle dejlige juledage, og god bedring med forkølelsen Galleri.

    Knus, dansbo
    Tosset med dyr, håndarbejde og maleri

  3. #23
    klasus Gæst
    Hos os var min søster og jeg blevet enige om at lave jul sammen - og vi havde den glæde at kunne samle hele vores lille familie på 12. Far med kone, mor med mand, søster med mand og børn og jeg selv med mand og børn - Vi hjalp hinanden med forberedelserne - Begge familier hentede juletræ d. 12. og den 20. var vi samlet til konfektfremstilling. Det blev til blå og grønne skildpadder, jule-klovne og fantasier, samt en flok næsenisser



    Der blev også fremstillet havregrynskugler og honninghjerter hhv. til juletræet og til bordkort.



    Bordet havde vi bestemt skulle stå i naturens tegn, og jeg fandt en herlig gren, som vi havde savet af vores troldhassel i sommer. Den fik et par lys og enegrene med små kogler samt et par enkelte små glaskugler. Derudover var pynten kogler og rønnebær. På det sidste billede kan I se det færdige bord, men menuen bestående af and og flæskesteg med hvide og brune kartofler samt rødkål. Vi fik også, for at opveje det "fede", en rødkålssalat med nødder, mandariner og figner samt en grønkålsalat med æbler og rosiner.



    Behøver jeg at sige, at det blev en dejlig aften med dans om juletræ, ren hygge og forspiste maver

    Glædelig jul til jer alle

  4. #24
    jannie Gæst
    Hos os var vi vores 2 sønner og os selv så det foregik stille og roligt ( næsten )
    Drengene kom om eftermiddagen for de skal altid se disney juleshow Det har de gjort siden de var små og i dag er de 27 og 34 år men stadigvæk elsker de at se det samtidig med der spises lidt guf.
    Vi hjælp hinanden med maden og oprydningen bagefter
    Så spillede vi gavespil og her foregik det ikke spor stille for drengene bliver helt vilde og aldrig har jeg grint så meget tror jeg Tårerne løb ned at kinderne uafladigt i ½ time:
    Så blev det tid til ´julegaverne men først sang vi 5 julesalmer og derefter pakkede vi nogle dejlig gaver ud
    så stod den ellers på snak og hygge til de kørte hjem kl 23.30 og da der er mad tilbage så kommer de sørme tilbage her kl 18 og spiser julemad engang til

  5. #25
    Tilmeldingsdato
    07 Jan 2007
    Geografisk sted
    6400 Sønderborg
    Indlæg
    1.210
    Vi har holdt en skøn jul.

    Da min søster er flyttet til en 2-værelses rækkehus, blev det holdt hos min søsters datter: Lotte.

    Tommy (min kæreste) lavede flæskesteg, waldorf salat og risalamande.

    Vi var 12: min niece, Lotte og hendes mand Peter. Peter (tyske) forældre, Otto og Monica. Lottes mor Anna og hendes forlovede Peter (han kom først senere, da hans forældre er gamle og syge). Annes sønner Torben og Asbjørn, og Asbjørns søn Daniel. Og vi andre, Tommy, mine sønner Per og Dan, og mig selv.

    Vi fik lækker mad plus and, brune og hvide kartofter, rødkål og god sauce.
    .
    Raflespil med små pakker i eftermiddags. Super sjovt.

    Dansede om juletræet og sang.

    SÅ skulle vi pakker gave ud. PY HA - der var mange.

    Kaffe, risalamande, konfekt, småkager, slik - der manglede ikke noget.

    Dagen efter (altså i dag) skal vi hen til Lotte og Peter og spise rester.
    supersine669

    carpe diem

  6. #26
    Tilmeldingsdato
    15 Jan 2007
    Geografisk sted
    Vejle
    Indlæg
    43
    Hvor er det dejligt at høre om jeres juleaften.

    Mine drenge og jeg fejrede jul d. 23 da deres far skal have dem til jul i år. Vi var kun os selv, da jeg er blevet alene her d. 21 december desværre. For ikke at skulle sidde helt alene i går, havde nogle gode venner inviteret mig op til dem sammen med min lille hund, og det var dejligt ikke at skulle sidde alene og have ondt af mig selv.

    Glædelig jul til jer alle....jeg håber 2010 bliver mit år - jeg trænger virkelig til noget medgang snart
    Strikkemor
    Medlem af Falkeklubben

  7. #27
    Tilmeldingsdato
    03 Apr 2008
    Geografisk sted
    Morup Mølle, 7755 Bedsted Thy
    Indlæg
    8.833
    Vi havde også en stille og rolig jul, min mor, min lille søster og jeg. Vi fik træet ind i går eftermiddags og jeg fik sat foden på bistået af min søster og så pyntede vi træet mens min mor var i kirke (vi var småsløje - jeg med forkølelse og ondt i halsen - så vi var ikke med i kirke). Og jeg holdt øje med anden, som min mor havde sat i oven inden hun tog i kirke (125 grader med langtidsstegning). Da min mor kom hjem lavede vi middagen og min mor og søster dækkede bordet. Da vi havde spist andesteg, med rødkål, brunede kartofler, hvide kartofler, sovs og en blanding af tyttebær og solbær (det smagte bare godt), slappede vi lidt af og jeg fordelte pakkerne under træet og så sang min mor og søster julesange og salmer. Det lød faktisk godt. Jeg havde jo ingen stemme, så jeg kunne ikke synge med. Og så pakkede vi ellers gaver ud. Til sidst læste min mor vores julekort højt (det er en god tradition). Men vi var for trætte til Peters jul. Så det bliver nok i dag eller i morgen, den skal læses.

    Blandt alle mine julegaver (kalendere, sokker og nogle bøger - bare nogle af dem) fik jeg et nyt betræk til min gamle, døde stol og en bog, som jeg selv havde købt på internettet. Du kan nok kende den, Janjac! Den fik jeg af min søster.

    Juleting og gaver 003.JPG

    Juleting og gaver 004.JPG

    Juleting og gaver 005.jpg

    Det andet billed er et tæt på billed af stolebetrækket. Min mor har selv syet det.

    Der er flere ting i bogen, som jeg har meget mod på at få strikket. Tak fordi du viste os bogen, Janjac!


    Farveglad, håndarbejdstosset kreativ garnpige!

  8. #28
    Tilmeldingsdato
    03 Feb 2007
    Geografisk sted
    tel aviv israel 60190
    Indlæg
    129
    selv om keg bor i det hellige land holdes her jo ikke jul
    meen lidt jul skal der dog til, da mine børm især maya elsker jul og gaver
    så igår havde jeg lavet risengrød til aftensmad med mandel samt gave og en rød dug på bordet derefter fik de hver en gave og iår fik jeg også en , ringede til min mor fpr at høre at alt var godt der og det var så det
    her er det hverdag men til aften fik vi en ikke helt vellykket andesteg der er ikke meget på en anden her
    men lidt jul har det da været
    mennesket har mulighed for glæder uden tal
    den ædleste af alle
    er at kunne når man skal

  9. #29
    Tilmeldingsdato
    06 Dec 2007
    Geografisk sted
    4760 Vordingborg
    Indlæg
    1.526
    Hos os holdt vi juleaften den 23., for der kunne vi samle alle vore fire drenge, 4 svigerdøtre og 2 børnebørn = 12 stk. Desværre var vores bonusbarnebarn på 3 år småsyg med dårlig mave, feber og havde slet ikke fået sovet i løbet af dagen på trods af sin mor og vores søns store anstrengelser, så det blev lidt for meget for ham. Han fik dog set og vinket til julemanden der kom med en stor sæk gaver som han sætte på vores terasse, før han blev kørt ud til sin far. Den lille dreng der i forvejen ikke havde det godt, har det heller ikke så godt når der er mange mennesker samlet, og da vi først kunne spise ved godt 19-tiden, da den ældste af knægtene jo først skulle lukke sin butik, ja så var det den bedste løsning. I stedet holder vi så en lille efterjuleaften den 29. for ham, hvor han så kan pakke sine gaver op her. Vores biologiske barnebarn på knapt 2 år holdt ud til kl. 23.00, men så var hun også færdig, som det ses på billedet.
    Gaver var der en overflod af, men med 12 mennesker der hver skulle have fra hinanden på kryds og tværs, og de to mindste der virkelig fik så hatten passede, ja så var det lige før gulvet var for lille.
    Vi havde fået en nabo til at lege julemand, og begge de to små tror fuldt og fast på julemanden, og da Sille og hendes mor og far skulle hjemad, sagde hendes far til hende, at hun lige skulle sige tak for julegaverne til os alle sammen. Ved I hvad hun sagde? "Tak Julemand"! Jooo, de får vist en opgave om nogle år, når de skal have fortalt hende, at julemanden ikke findes rigtigt.

    Middagen bestod af webergrillet flæskesteg, lidt andebryststeg og alt hvad dertil hører. Risalamanden med mandelgaver ventede vi med, til vi havde pakket nogle af gaverne op, så maden lige kunne synke lidt ned.

    Den 24. var der så kun manden, vores hjemmeboende søn, og det ene sæt søn og svigerdatter der ikke skulle til modsatte familie, så det var en stille, rolig og hyggelig aften for os 5.

    Lige nu sidder jeg og slapper lidt af, bordet er dækket til julefrokost i morgen, hvor vi bliver 16, det af maden der kan forberedes er klart, og menuen er: Marinerede sild, krydder- og karrysild, stegte sild i eddike, røget laks, rejer, fiskefiletter, tarteletter med høns i asparges, mørbradbøf med bløde løg, lune deller med brunede kartofler og ostefad med frisk frugt samt diverse tilbehør som det sig hører til. Senere skal vi så have lidt kaffe med guf og hjemmelavet konfekt.

    Slutte vil jeg ønske Jer alle her på Rokken en rigtig glædelig bagjul og et godt og lykkebringende nytår!
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder

  10. #30
    Tilmeldingsdato
    08 Mar 2008
    Geografisk sted
    x
    Indlæg
    112
    Hvor er det hyggeligt at læse jeres juleaften fortællinger. Jeg vil derfor fortælle hvordan vi "plejer" at holde jul.

    Som barn/ung i Svendborg i 1980+90érne (ja det er ikke så længe siden) Startede julen, lillejulaften aften med at min storbroder og jeg pyntede juletræet og vi fik risgrød til aftensmad.
    D. 24 kørte vi rundt til vores fætre og kusiner med julegaver. Vel at mærke til dem som ikke var blevet konfirmert endnu - for så var det slut med julegaverne. Forbi min farmor med hendes gave eller også hentede vi hende. Vi havde min farmor hver tredje jul. Min farmor holdt jul på skift hos os og min fars 2 andre søskende. De år vi havde min farmor til jul var min broder og mig i kirke med hende. Eftermiddagen stod på Disnye julehygge.
    Aftensmad var helt traditionel: flæskesteg, and, rødkål, asier, hvid og brune kartofler og risalamanden.
    Enklet juleaftner var sammen med min faster og onkel og deres børn.

    Efter at jeg lærte min mand at kende og vi flyttede sammen er det blev til at vi holder jul på skift: et år hos svigermor, et år hos mine forældre og så holder vi jul for dem alle sammen.
    De år var min mand var ud at sejle på langfarten, tog jeg hjem til mine forældre og holdt jul.
    I år skal vi alle sammen samles hos.Så I år bliver det mine forældre og storbroder, min svigermor og svoger og måske min mands fætter, os selv og den lille.

    Da jeg jo i mange år arbejdede i en boghandel, er det blevet en tradition at mændene (far og mand) i familien laver julemaden og det er de rigtig gode til og så kan vi kvinder slappe af og nyde dagen
    Bogormen


Side 3 af 4 FørsteFørste 1234 SidsteSidste

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvarer
  • Du kan ikke vedhæfte
  • Du kan ikke redigerer din post
  •